Sankt Hans ved Rebæk Sø
Masser af besøgende i Rebæk IF’s hyggelige område
Vi havde en fantastisk aften til Sankt Hans ved Rebæk Sø, hvor der hele aftenen var masser af mennesker, god stemning og flot opbakning til Rebæk IF’s område.
Det gode vejr satte virkelig gang i aftenen, og vi havde travlt med salg af sodavand, øl, vin, pølser og tombola-lodder. Faktisk endte vi med at blive udsolgt af øl – dog først 10 minutter før lukketid.
En stor tak skal lyde til alle, der lagde vejen forbi og støttede os i løbet af aftenen – og ikke mindst til de frivillige, der hjalp med at stille op, stå i boderne, grille, sælge og rydde op bagefter.
“Det var en virkelig god aften med stor opbakning og en fantastisk indsats fra vores frivillige. Det er den slags arrangementer, der viser, hvor meget vi kan løfte, når vi står sammen i klubben,” siger Jens Christian Pedersen, kasserer i Rebæk IF og primus motor på klubbens Sankt Hans-indsats.
Tak til alle, der var med til at gøre aftenen til en succes.
Vi er en lille klub - Vi hjælper hinanden